Vi kender det fra både Frankrig og Sverige, men nu skal det igen ske i USA. Midtvejsvalget 2022 har indfundet sig og skal med sine skiftende politiske vinde tage hånd om den politiske udvikling. Det er imidlertid ikke et ny fænomen, der er kommet til USA, eftersom dette land allerede har oplevet det fire gange tidligere. Og de tidligere midtvejsvalg fik som bekendt en del at sige for landets politiske udvikling, hvorfor vi risikerer at komme til at se det samme her i 2022. Blandt andet kan vi lære, at midtvejsvalgene ofte bliver “trumpetale”, hvor præsidenten forsøger at kapre nogle nye vælgere for at støtte sin politik bedre. Man kan dog også lære mere om, hvad der skete sidst i 2022, da Trump overraskende blev valgt til præsident, og hvordan de amerikanske vælgere reagerede på det. Læs med her og bliv klogere på vores nabos politiske udvikling.
Hvordan foregår et midtvejsvalg i USA?
Midtvejsvalget finder sted halvvejs gennem en præsidentperiode og har siden 1816 fundet sted mindst hvert tredje år (undtaget mellem 1935-1937). Det fungerer som et midterm-valg, hvor halvdelen af Senatet (35 ud af 100 pladser) samt hele 435 af De Forente Stats Kongress (House of Representatives) vælges på midten af præsidentperioden. I 2022 vil der således blive vælges 435 repræsentanter i Repræsentanternes Hus – bortset fra Alaska og Hawaii vil der således være opstillet mindst 434 kandidater per valgdistrikt (Districting) – med 310 repræsentanter nødvendige for flertal i Repræsentanternes Hus. For Senate er det 33 ud af 100 senatorpladser, der skal besegles i juni 2022. Vores naboland har altså et meget demokratisk system på linje med mange andre vestlige lande, hvor præsidenten kan blive genvalgt for en periode på fire år. Politisk set er halvdelen af Senatet også på valgandelsfald mellem to valgperioder; dog er det ikke altid tilfældet. Siden 1914 har halvdelen af Senatet ved syv forskellige midtvejsvalg skiftet side politisk; dog har Republikanerne haft flertal i Senatet siden 2014 – blot med 51 ud af 100 pladser – grundet Demokraternes overtagelse af 51 pladser fra Republikanerne ved valget i 2016.
Hvilken betydning får midtvejsvalget for den amerikanske politiske udvikling?
Den amerikanske historie rundes ikke af uden de fem historiske midterm-valg: 1826: Andrew Jackson overtager præsidentposten fra John Quincy Adams efter Adams’ tabte midtvejsvalg med et mandats margin på 14 mandater over Adams’ Demokratiske Parti (Jackson var Demokrat). 1834: Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus efter at have mistet flertallet til Whig Party (hovedparten af Republikanerne) ved valget i 1832; samtidig taber Demokraternes partileder Martin Van Buren præsidentposten til Whigs William Henry Harrison efter Harrison’ sejr ved valget i 1836. 1846: Whigs overtager flertallet i Senatet efter at have mistet flertallet til Demokraterne ved valget i 1840; samtidig taber Martin Van Buren endelig præsidentposten efter to genvalg til Demokraterne med republikansk flertal i Senatet under Sam Houston som vicepræsident. 1862: Republikanernes partileder Abraham Lincoln bliver genvalgt som præsident efter sin sejr ved valget i 1860; samtidig taber Demokraternes partileder Jefferson Davis præsidentposten til Republikaneren Lincoln efter to genvalg med republikansk flertal i Senatet under John C. Breckinridge som vicepræsident under demokratisk ledelse fra Franklin Pierce fra 1853-1857 (Breckinridge var Demokrat). 1922: Republikanerne får flertal i Senatet efter at have mistet flertallet til Demokraterne ved valget i 1918; Sam Houston bliver genvalgt som vicepræsident for tredje gang efter endnu en sejr for Demokraterne under Woodrow Wilson fra 1913-1920 (Wilson var Demokrat). Midtvejsvalgene har altså altid haft stor betydning for den amerikanske politiske udvikling, da partierne ændrer holdning og position blandt ligevandringen mellem to valgperioder; ligeledes er der gerne flere omstillinger indbyrdes blandt de enkelte partier end normalt mellem to præsidentvalgperioder. Dette kan blandt andet forklares med, at begivenheder som terrorangreb omkring midten af perioden kan give store forskydninger for befolkningens holdning til national sikkerhed – den slags der ikke normalt “afleveres” mellem to perioder! I nogle tilfælde kan et parti tage et dybt dyk eller stjernestyrken ændre sig markant mellem to perioder; sagen var således anderledes under Clinton/Gore-kampagnen 1996/2000 mod Bush/Cheney 2000/2004, hvor begge parter havde lige vandret hele vejen igennem periodens 16 år! Forudsigelsen er derfor svært at trille alligevel…
Hvilken betydning får midtvejsvalget 2022 I fremtiden?
Der er flere vigtige politiske poster, der skal besættes ved et midtvejsvalg. Selvom det ikke er valgdag for præsidenten, så afhænger kontrollen med Kongressen (både Huset og Senatet) af disse valg, samt mange guvernørposter, kontrol af statslovgivere og andre centrale stillinger. På grund af denne års store politiske spænding bør enhver borger tilstræbe at være oplyst omkring deres lokale kandidater og sikre at deres stemme tæller.
Der er nogle få forskelle på dette års midtvejsvalg sammenlignet med andre år, men en af de kritiske ting er, at der efter den 6. januar vil være en anden holdning til demokratiet og dens skrøbelighed.
Mange af de kandidater der stiller op til guvernør eller udenrigsminister – altså de personer som oftest er de øverste valgadministratorer i mange stater – på de republikanske billetter, har indtaget holdninger der sætter spørgsmålstegn ved valgets gyldighed, taler om vælgersvindel og antyder at de måske ikke vil bekræfte resultaterne af præsidentvalget i 2024, afhængigt af hvem vinderen er.
Og så er der store langsigtede konsekvenser af disse valg, men der er også meget på spil på kort sigt. Vi står nemlig overfor økonomiske udfordringer, inflation, en krig i Ukraine og kontrol med Kongressen, som vil påvirke politikken på en masse kritiske områder lige nu.
I henhold til det amerikanske demokrati, afhænger det af hvilken parti der har flest senatsæder i Kongressen, hvilket parti der vil have den største indflydelse på de beslutninger og love der bliver vedtaget.
Der er lige nu en præcis 50-50 splittelse i det amerikanske senat, og vicepræsident Harris er tiebreaker. Dette betyder at demokraterne har det mindst mulige flertal. Det ville være meget nemt eller højst sandsynligt at republikanerne kun tager kontrol over senatet, hvorvidt demokraterne kun holde fast med et eller to pladser, eller de vinder flere sæder.
Hvis Republikanerne tager flertallet i både Huset og Senatet, vil det føre til en hel del ulemper for Biden-administrationens evne til at udføre mere af deres lovgivningsmæssige dagsorden.
Valgdeltagelsen i USA’s midtvejsvalg (midterm elections) er traditionelt set lav, men der har været en stigende tendens, især blandt yngre vælgere.
Midtvejsvalg er vigtige, fordi de giver vælgerne mulighed for at vælge repræsentanter til mange nøglekontorer på landsplan, og de giver mulighed for forandring. Da nylige højesteretsdomme favoriserer staters rettigheder (omvæltningen af Roe v. Wade er et glimrende eksempel), kan betydningen af folkevalgte statsembedsmænd, der handler i vælgernes interesse, de repræsenterer, ikke undervurderes.
Derfor er det vigtigt for amerikanere at tiltrække sig opmærksomhed og møde frem til alle valgene, og at være opmærksomme på kandidaternes standpunkter i løbet af hele valgkampen.
Hvilken betydning har det amerikanske midtvejsvalg for os? (kom ind på problematikken med at unge ikke vil stemme og at vi skal lære af dette)
Med de lave valgdeltagelse i USA, så er der i Danmark et ønske om at styrke deltagelsen i valgene. Dette bliver gjort ved at lave flere valg, hvor EU-parlamentsvalget er et af de valg hvor deltagelsen er lavest.
I EU-parlamentsvalget står der ofte en opfordring til at deltage, men i USA er budskabet at hvis man ikke deltager, så kan man ikke klage over resultatet, og dette budskab skal vi også have ind i dansk valgkamp. Så vi som danskere, skal lære af de amerikanske midtvejsvalg, så vi kan have en højere valgdeltagelse.
Det er ikke kun i EU-parlamentsvalget at deltagelsen er lav, men også i folketingsvalget og kommunalvalget. I Danmark har vi også et problem med at unge under 30 år ikke stemmer, og dette skal vi også tage fat på.
Det er vigtigt at alle stemmer, for ellers får man ikke det politiske system man ønsker sig. Så derfor skal vi lære af de amerikanske midtvejsvalg, så vi kan styrke deltagelsen i dansk valgkamp.
Når du altså ser amerikansk valg i Tv’et og undre dig, hvad det har med os at gøre, så husk på at det er afgørende for demokratiet, at alle stemmer. Så husk at lære af de amerikanske midtvejsvalg og styrk din egen og andres valgdeltagelse.