At være nationalkonservativ i dagens Danmark kan virke som en umulig opgave. Man møder ofte fordømmelse og latterliggørelse, hvis man formulerer sig klart og udtaler sin holdning til danske værdier, kultur og historie. Men hvad vil det så egentlig betyde at være nationalkonservativ? Og hvornår er man nationalkonservativ? Du læser det lige her!
Nationalkonservatismen er et fællesskab af mennesker, der bakker op om de danske værdier
Som nationalkonservativ anerkender du, at vi lever i et samfund med gældende regler for god opførsel. Disse regler skal efterleves af alle – uden undtagelse. Det betyder ikke, at du er blind for kulturelle forskelle eller at du ikke ønsker nye tanker og idéer med ind i debatten. Du ønsker blot, at disse tanker og idéer integreres ind i det danske fællesskab på en måde, som ikke skader eller underminerer de danske værdier. Dette fællesskab bygger på den danske befolknings enighed om grundlæggende spilleregler og normer for god opførsel – ellers vil vi bevæge os ud på en farlig glidebane mod social kontrol, parallelsamfund og fundamentalisme.
Nationalkonservatismen er realisme fremfor idealisme
Nationalkonservatismen er realisme fremfor idealisme: Vi har brug for realistiske løsninger på de problemer, der findes i samfundet i dag. Denne holdning bygger på et realistisk syn på mennesket som en del af naturen med egne instinkter – ikke som et kunstigt produkt, der kan ændres til hvad som helst uden konsekvenser. Mennesket har brug for faste rammer og strukturer for at kunne trives og udvikle sig positivt. Når disse rammer og strukturer bliver revet ned eller undergravet, udvikler vi os ikke positivt – tværtimod!
Nationalkonservatismen er realisme overfor fremtiden
Nationalkonservatismen er realisme overfor fremtiden: Vi mener ikke, at vi skal afskaffe fremskridtet. Tværtimod! Vi mener bare, at vi skal tage ansvar for de muligheder, der gives til os i dag – det betyder blandt andet, at vi skal tage ansvar for miljøet (i stedet for bare at klage over den), fattige mennesker (i stedet for bare at give dem penge), unge mennesker (i stedet for bare at give dem lov til alt) osv.. Vi skal have en vision om fremtiden, men denne vision skal bygge på realisme om verden rundt om os – ikke en drøm om det perfekte samfund, som ingen verden har besiddet endnu! Du kan lide eller hade disse synspunkter – men lad os nu blive enige om ét punkt: At debatten om danskernes fremtid begynder nu!