Valdemar Atterdag (“Atterdag” betyder så vidt vides “sikke tider”) var konge af Danmark fra 1340 til 1375.
Han er især kendt for at have genoprettet kongemagten i Danmark efter dens totale sammenbrud i begyndelsen af 1300-tallet.
I dag ligger Valdemar Atterdag begravet i Sorø Klosterkirke.
Hvordan kom Atterdag til magten?
Valdemar, der var tredje og yngste søn af Christoffer 2. og dronning Eufemia fra Pommern, blev født ca. 1321. Hans ældste bror, Erik, der var blevet valgt til faderens medkonge og efterfølger i 1322, døde efter at være blevet såret i et slag mod grev Gert af Holsten i slutningen af 1331.
Otto, den næstældste bror, forsøgte forgæves at fordrive de holstenske panteherrer fra Danmark ved hjælp af våben i 1334. Dette førte til, at han blev taget til fange af grev Gert.
Sådan samlede han det danske rige
Det var forudsigeligt, at Danmark ville blive styret fra borge (slotte og fæstninger), og efterhånden som Valdemar udvidede sine territoriale besiddelser, byggede han nye kongelige borge og forstærkede eksisterende borganlæg.
Valdemar blev tidligt støttet af kirken, som havde dårlige erfaringer med de urolige forhold under de holstenske panteherrer.
Valdemar fik efterhånden styr på situationen og en forståelse med pavestolen, så der ikke længere var problemer med at kongen skulle indstille hvilke bisper og andre højere gejstlige, der skulle udnævnes i Danmark. Kongen havde nu fuldstændig kontrol over kirken.
I 1341 udstedte Valdemar amnesti til alle, der måtte have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. På denne måde undgik han at folk blev straffet for ting, de måtte have gjort før han kom til magten.
Der var oprør blandt de jyske stormænd i 1357, bl.a. drost Claus Limbek, marsk Palle Jonsen Munk og de holstenske grever. De vandt dog slaget ved Broberg på Fyn det afgørende slag i 1357.
Krigene sluttede i 1360 med en fredsaftale på et danehof. Der blev også aftalt en fæstning (“Landefreden”), som kongen skulle underskrive.
Valdemar gjorde et krigstogt mod Gotland i 1361, hvor han indtog hansestaden Visby og tog hele øen. Krigen på Gotland, som sluttede med Slaget ved Visby, var meget blodig.
Mange bønder der ikke havde godt udstyr, blev fanget og dræbt uden for Visbys mure. Her blev de begravet i massegrave med en stor del af deres ejendele.
Hvorfor hylder vi Atterdag?
Valdemar Atterdag er den sidste danske konge, der er blevet kaldt “den Store”, en titel der har været brugt i Danmark siden Harald Blåtand.
Udtrykket blev brugt af Chr.
4.
den Store i 1600-tallet, for at skabe en sammenhæng mellem ham og de øvrige konger med samme titel.
Valdemar Atterdag var en af de danske konger, der havde størst indflydelse på tilstanden i Danmark.
Han gennemførte omfattende reformer, der omstrukturerede samfundet og grundlagde et økonomisk og politisk system, som anvendtes indtil slutningen af det 17. århundrede.