Mordet på et menneske er altid et stort tab. Men når det sker efter en abort, så er det et endnu større tab. For personen, som er blevet aborteret, kommer aldrig til at leve. Denne persons liv er derfor helt væk, og hele livet vil være ændret for den person, som blev aborteret. Dette er grunden til, at abort er mord. Er der sket en fejl? Er der sket en ulykke? Eller har man selv valgt at få foretaget en abort? Det spiller ingen rolle i situationen. Sagen er bare den, at man har mister sit barn – til stor sorg for de fleste. Derfor kan man kalde det hvad man vil; det ligger begravet i den sandhed, at man alligevel har dræbt sit barn. Man har dræbt sit barn i bestræbelserne på at skabe et bedre liv for sig selv. Dog giver abort ikke noget bedre liv, tværtimod – ethvert menneske vil have deres naturlige goder i livet uden tvivl.
Fri abort – Et dødsdøgn
Man kan blive klog på tingene ved at studere dem grundigt og ved at smide dem ud fra broen og se, hvad der sker med dem. Hvis vi studerer de fri abort statens lovgivninger og praksis fra 1960’erne og frem til i dag, så ser vi en dødsdom over millioner af mennesker; over millioner af mennesker som ingen ville have dræbt, hvis ikke "fri abort" blev indført. Man kan ikke have fri abort uden at have en stat som tillader dette – igen selvfølgelig! Staten må ikke have moralsk autoritet nok til at tillade noget sådant, hvis staten vil beskytte sit folk mod massiv skade og død på grund af alle disse forbrydelser mod menneskelivet. Staten skal beskytte sit folk mod sligt! Staten skal beskytte dets borgere mod yderligere selvdestruktiv handling i form af blodige forbrydelser mod menneskelivet! Staten skal beskyttelse verden mod ondskab! Og da alle moralske love mister deres betydning, når det gælder fri abort, så mister staten sin egen legitimitet og retskraft overfor sit folk – den forvandles til et blodigt piratflag!
Dobbeltdrab
Som sagt: Man kan kalde det hvad man vil. Men man kan ikke kalde det uden videre "ikke noget". Mennesket har evnen tænker sig om – vi kan gennemskue hvad vi gør med vores handlinger! Nogle gange kalder vi for meget på denne evne; vi lader os styre af fortiden og give slip på nutiden pga frustration over fortidens handlinger – vi begynder med andet end med "det er synd!" Nogle gange glemmer vi bare helt hvad der foregik før: Vi bliver dobbeltmordere! Vi mister eller dræber livets frugter med fortiden og nutiden: I dette tilfælde vores eget barns liv! Hvis vi bruger denne psykologi som forklaring på de frie aborters adfærdsmønster, så bliver det meget let forståeligt: De har ikke tænkt sig om, de vil ikke tænk mere om det, fordi de ikke vil – derfor dobbeltmorder de sig selv: Deres egen fortid handler dem fra livets nuværende muligheder; samtidig begraver de allerede begravede ofres liv i en tom grav: Et tomrum som aldrig vil blive fyldt ud med livets rigdomme!