Skotternes ret til at udskrive en ny folkeafstemning om selvstændighed skal afgøres i London.
Dette er ifølge førsteminister Nicola Sturgeon, der ønsker at der bliver afholdt en ny folkeafstemning 19. oktober næste år.
Selvom hun leder regeringen i Edinburgh, og det skotske parlament, er det ikke klart om de har den fornødne kompetence til selv at udskrive en folkeafstemning.
Spørgsmålet om unionen mellem Skotland og England er et anliggende for Westminster-parlamentet, og derfor har den nuværende konservative britiske premierminister, Rishi Sunak, og hans to forgængere nægtet at tillade skotterne at holde deres egen uafhængighedsafstemning.
Boris Johnson har tidligere kaldt afstemningsønsket ”uansvarligt og uforsvarligt”.
Men tæller afstemningen egentligt?
Afstemningen er kun vejledende og derfor vil ikke i sig selv berøre forholdet mellem Skotland og England, ifølge Nicola Sturgeon.
Der bør derfor ikke være noget problem i at gennemføre den, synes hun.
Løftet om en folkeafstemning var centralt i hendes program under sidste års skotske parlamentsvalg.
I 2014 stemte det fleste skotterne nej til selvstændighed i en folkeafstemning, mens kun nogle få sagde ja.
Skotland føler sig mindre hørt efter Brexit
Storbritannien har forladt EU efter afstemningen i 2016, hvor der blev stemt imod at blive i EU. Nicola Sturgeon ønsker en ny afstemning, fordi 62% af skotterne faktisk ønskede at blive i EU.
Periferien henviser til den fjerne del af noget, og i dette tilfælde kan periferien siges at være et sidespor. Nicola Sturgeon (politiker fra Skotland) siger at UK (Storbritannien) kører ud på et sidespor (altså periferien), samtidig med at selvstændighedsafstemning nummer to kommer i gang. Dette kan tolkes som at der er et stort potentiale for at Skotland selv kører ud på periferien, hvis ikke man tager stilling nu.
Uafhængighed vil på den anden side give os mulighed for at beskytte vores plads i Europa.
De skotske vælger er dog ikke enig
Der er en stor spredning i folks meninger om emnet “selvstændighed”. Nogle er helt for, mens andre er imod. De fleste ligger dog enten tæt på eller under 50 procent – altså ikke en total entusiasme for emnet.
Onsdag d. 23 november 2022, klokken 10.45 dansk tid skal der afgøres, om de får en ny chance for at udskrives en ny folkeafstemning til næste år, eller om det skal være op til den engelske regeringen.
Hvad handler det hele om?
Brexit har efterladt Skotland med en følelse af at være marginaliseret.
Det er ikke alene et spørgsmål om geografi, men også om politik.
Ifølge flere mener Skotland at det er blevet mere uafhængigt af indflydelsen fra London, fordi det får en større del af sine midler direkte fra England, men det betyder også at landet får en mindre del af sin indtægt fra EU.
Skotland var i de to år, som blev brugt på at forhandle Brexit, en af de mest aktive regioner i hele Unionen i kampen for at blive.
Det førte til en øget nationalisme i landet.
Det er skotternes håb, at de kan gøre en afgørelse som denne, nemmere at træffe ved at få afstemningen til at ske inden for en kortere periode end det var tilfældet under den første afstemning.
I den situation håber Nicola Sturgeon, at EU’s præsident, Ursula von der Leyen, vil tilbyde Skotland en hurtig adgang til den europæiske Union.